Ølsmagning
Skulle du have lyst til en ølsmagning har vi rig mulighed for det.
Standard
En "standard"-smagning koster kr. 195 pr. person og omfatter 5 smagsprøver á 10 cl valgt af vores tender, samt naturligvis behørig vejledning på dansk. Den kan foregå sammen med andre og der kan vælges mellem en stribe faste tidspunkter. Der kan bookes fra 2 til maks. 12 personer. Varighed ca. 1½ time. Ønsker du en sådan smagning kan den bookes her.
Afholdes tirsdage kl. 18, torsdage kl. 18, lørdage kl. 14 og 16 samt søndage kl. 18
Ved polterabend, skriv venligst.
Månedlig blindsmagning
Er du nysgerrig på øl? Uanset om du er nybegynder, hyggedrikker eller nørd med næse for detaljerne? Så kom med til vores månedlige blindsmagning, hvor sjov, læring og gode smagsoplevelser går hånd i hånd!
Hver måned sammensætter vi en blindsmagningskonkurrence, hvor du smager dig gennem 7 nøje udvalgte øl. Undervejs skal du (alene eller på hold) forsøge at gætte på alt fra øltype og alkoholprocent til stil og måske endda bryggeri. Det er både for sjov og for skarphed – men du behøver ikke være ekspert for at være med!
Vores kyndige og underholdende quizmaster, Christian, guider jer gennem smagningen og sørger for god stemning og masser af øl-snak.
Deltag som hold (op til 3 personer) eller solo – vi sørger for, at alle føler sig velkomne.
Pris: 225 kr. pr. deltager, inkl. 7 x 10 cl øl og chance for at vinde lidt lækre præmier.
Praktisk info
Se datoer når du booker, foregår om søndagen.
Start kl. 16:00 (varighed ca. 2 timer)
Arrangementet foregår på dansk
Begrænset antal pladser – billetter skal købes på forhånd via knappen øverst.
Flightsmagning
Ved en flight smagning vil I få præsenteret 5 glas á 10 cl på én gang af vores bartendere, udvalgt til at spænde over forskellige stilarter og give et godt indblik i hvad forskellige øl kan.
Bartenderen vil forklare kort om hver øl, hvor I efterfølgende vil blive overladt til jer selv. På denne måde kommer øllene og fællesskabet i fokus, så man ikke sidder og lytter til en som fortæller, men I internt snakker sammen.
Prisen på flight smagning er 160 kr. pr person.
Noget andet...
Har du ønsker til øllet, tema, "sværhedsgrad" eller tidspunkter der ligger udover hvad vi tilbyder som standard ovenfor (fx. hvis smagningen skal holdes på engelsk), så sig frem, og vi sammensætter smagningen efter dine ønsker.
Vi har mulighed for at klare lige fra to personer til endog meget store selskaber.
Fredag afholdes der ikke smagninger generelt.
Skriv til os for bestilling og spørgsmål.